Hør er populært – men hvorfor vælge tøj lavet af hør?

Hør tøj er populært. Især i sommerhalvåret sælger jeg meget af det skønne materiale. Det har altid været en stor sommer artikel i min butik. Noget jeg egentlig aldrig har tænkt videre over, for sådan er det jo bare. Og sådan har det altid været.

Lige indtil en kunde spurgte mig, hvorfor kan man kun købe hør om sommeren? Øhh, det var et godt spørgsmål. Det er jo dejligt hele året rundt, så hvorfor kun om sommeren. Tja jeg måtte i gang med at researche. Så her kommer en lille historie.

Hør er blevet dyrket i tusindvis af år. Det er en af de ældste planter der har været brugt til fremstilling af tøj og tekstiler. Mange tidligere generationer har kendt til plantens fortræffelige egenskaber. Dens unikke overflade og evne til filtrering gør den bakterie afvisende og temperaturregulerende. Derfor er det godt til allergikere og folk med hudsygdomme. I dag er det et forholdsvist dyrt materiale at fremstille.

En af grundende til at vi elsker hør om sommeren er at det kan opsuge fugt. Op til 20% af sin egen vægt kan den optage. Fibrene tillader kroppen at ånde, det varmer når det er koldt og virker afkølende når det er varmt. Desuden er hør antistatisk og afviser støv og skidt.

Der er næsten ingen grænser for hvor skønt et materiale det er, men ikke nok med det, så kan du næste ikke vaske hør ihjel. Det klarer vask efter vask og bliver bare blødere og lækre med tiden.

Taylor strik fra Two Danes i hør og bomuld
Hør/bomulds strik fra Two Danes

Alt dette er jo super godt, og man skulle tro hør kunne bruges til hele garderoben. Men – Hør har en tendens til at krølle. Derfor bruges det oftest i afslappede kjoler, skjorter og bukser. Især om sommeren, når det er varmt og vi går i haven eller på stranden, gør det ikke så meget at tøjet krøller lidt. Så der har vi svaret på hvorfor kan man kun købe hør om sommeren.

Hos Cara-B finder du hør i mange fine modeller fra Two Danes